Forstå din stomi: Urostomi

Et urostomiindgreb er én type stomioperation. Få fakta om urostomioperationer – herunder om de medicinske årsager til, at de kan være nødvendige.

man-and-woman-outdoors-talking-side-by-side-and-understanding-a-urostomy

Lær om urostomioperationer

Flere tusinde mennesker gennemgår en stomioperation hvert år. En stomioperation kan være nødvendig på grund af sygdom, en ulykke eller et medfødt handicap – og kan i nogle tilfælde være livsnødvendig. Der findes flere forskellige typer stomioperationer. Lad os se nærmere på de vigtigste fakta om urostomioperationer. 

Hvad er en stomi? 

Ved du hvor ordet "stomi" kommer fra? Det er græsk og betyder "en åbning ind i eller ud ad kroppen".

Inden for medicinens verden er en stomi et udtryk, der bruges til at beskrive en åbning i maveregionen, hvor et område eller et stykke tarm bliver ført gennem bugvæggen kirurgisk. Hos personer, der har fået en kolostomi- eller ileostomioperation, passerer afføringen gennem stomien. Hos personer, der har fået en urostomioperation, passerer urinen gennem stomien. I forbindelse med en kolostomi eller en ileostomi kan stomier være midlertidige eller permanente afhængigt af den medicinske årsag.

Hvad er en urostomi?

En urostomi er en kirurgisk skabt bortledning af urin. En urostomi kan f.eks. blive anlagt, hvis blæren fjernes, og patienten har brug for en anden måde at lede urinen væk på.

Under en urostomioperation bruger kirurgen et stykke af tyndtarmen til at danne et nyt rør, som urinen kan løbe igennem. Urinlederne (de rør, der normalt fører urin fra nyrerne til blæren) er fastgjort til den ene ende af røret. Den anden ende føres ud gennem en åbning i bugvæggen.

Efter operationen opsamler en urostomipose urin fra urostomien.

Der findes også andre typer stomioperationer. Det er er kolostomi- og ileostomioperationer.

Årsager til at få en urostomi

Flere sygdomme og lidelser kan medføre en urostomioperation, herunder:

  • Blærecancer 
  • En medfødt sygdom eller et medfødt handicap 
  • Alvorligt invaliderende tilfælde af urininkontinens eller gentagne urinvejsinfektioner
  • Interstitiel cystitis  
  • En ulykke eller et andet traume

Har du brug for mere vejledning om stomi?

Din læge og din stomisygeplejerske har sandsynligvis allerede gennemgået detaljerne omkring din operation. Du vil sikkert have spørgsmål hen ad vejen, hvorfor det er en god idé at notere dem i en notesbog eller en stomidagbog. Så glemmer du ikke at stille dem, når du har konsultationer hos din lstomisygeplejerske, læge eller andet sundhedsfagligt personale.