Lev alt hvad du kan - med stomi

Stomi er ingen hindring for Nils – han lever livet fuldt ud - elsker tid med familie og venner, at gå i fitnesscenter, tage på stranden og deltage i ekstremsport som skiløb og faldskærmsudspring.

Mød Nils

Niels, som i dag er i 40’erne, bor i det sydlige Norge. Gennem teenageårene var Niels plaget af smerter pga. Crohns sygdom og fik som 26-årig stomi. Stomien gav Niels en helt ny frihed og tryghed – uden smerter.   

”Jeg ønskede mig et liv uden smerter, uden hele tiden at skulle bekymre mig om at være begrænset af sygdommen og uden at gå glip af de ting, som jeg elsker. Det var hvad jeg fik den dag jeg fik min stomi” siger Nils. ”Jeg har ikke haft en sygedag i 18 år, og jeg kan tage på stranden, dyrke sport, springe i faldskærm og planlægge ture på ski. Det er utroligt, når jeg sammenligner mit liv i dag med mit liv før operationen hvor jeg havde op til 50 toiletbesøg om dagen.” 

Tillid til stomibandagen 

Ifølge Nils vil dem, som er tættest på ham, beskrive ham som en positiv, energisk og stærk person. Niels elsker at flytte grænser, når det gælder hans sport og han vil ikke lade sig begrænse. Udover faldskærmsudspring og skiløb spiller Niels tennis og håndbold. Selvom håndbold er en meget fysisk kontaktsport, bekymrer Niels sig ikke om stomipose under en kamp. Selv i sit job på en rehabiliteringsklinik, hvor han håndtere mennesker fysisk, stoler han på, at hans stomibandage bliver siddende.  

Nils’ nye liv har gjort ham ekstremt åben og ærlig. Han taler gerne om stomi på tv og deler sin historie online. Han taler om alt relateret til et liv med stomi – ja, endda sex og parforhold – uden at blive forlegen. Han er meget åben omkring sit datingliv. ”Når jeg et nyt menneske og hvis det går godt, så plejer jeg at fortælle om min stomi efter første date, i god tid inden det bliver intimt,” fortæller Nils. ”Jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse eller oplevet at det blev akavet.” 

Nils’ børn har aldrig kendt ham uden stomi – det er bare en del af deres far. Hvis de er nysgerrige så spørger de bare. Ofte er det meget direkte spørgsmål, positive og som det ofte er tilfældet med børn, til tider lidt sjove spørgsmål.  

”Min søn elsker at sige: - er der en, der har slået en prut? Det kan ikke være min far, for han kan ikke prutte!”, griner Nils.  

Sund hud omkring stomien er vigtig 

Nils ved, at det er virkelig vigtigt at opretholde en sund hud omkring stomien og opfordre andre til at læse mere om det. ”Jeg vil gerne have, at huden omkring min stomi er ligesom al anden hud på min krop. Hvis den bliver fugtig eller irriteret gør det ondt og klør. Det hjælper med en fast rutine og når jeg er nøjagtig med at måle og klippe min klæbeplade. Jeg er omhyggelig og sørger for at holde min hud ren,” siger Nils. ”Det er også vigtigt, at huden er tør, så klæbepladen fungerer som den skal og jeg sikre mig at posen sidder rigtigt fast”. 

Nils understreger også vigtigheden af at finde den rigtige bandage, der hjælper med at beskytte huden. Min er faring er, at som f.eks. NovaLife TRE™ serien, elimineres behovet for sprays og cremer.”

Vær positiv og lev livet, så godt du kan 

Nils’ generelle råd til dig som har stomi er at leve dit liv, og gøre alt det du kan lide. Du skal ikke bekymre dig om hvad andre tænker eller hvordan livet vil gå. Lev i nuet og kom ud og gør de ting du elsker.  

Del din historie og erfaring med andre. ”Vær ikke bange for at fortælle om og dele din historie om at leve med stomi,” siger Niels. ”Ved at være åben og ærlig kan vi sammen nedbryde stigmatiseringen og inspirere andre til at leve deres liv bedst muligt. Din positive indstilling kan smitte af på andre i samme situation.”  

 


Personer, der udtaler sig, modtog kompensation. De udsagn og meninger, der præsenteres, gælder for de afbildede personer. Udsagnene er repræsentative for deres oplevelse. Oplevelsen og resultatet vil være forskelligt fra person til person.